10 grunde til at købe en Tesla Model 3 i 2022

Danmarks bedst sælgende elbil

Er du blevet en smule nysgerrig omkring Teslas folkelige elbil, Tesla Model 3? Tænker du, at du lige skal have det sidste spark, inden valget falder på en Tesla Model 3? Så læs med her og få det sidste skub.

Tesla Model 3 er uden tvivl Danmarks mest solgte elbil i 2022 indtil videre, og det har den også været de seneste par år. 

Det er der selvfølgelig rigtig mange gode grunde til. Tesla Model 3 er absolut også den bilmodel, vi har importeret flest af fra Tyskland for vores danske kunder. 

Nogle af grundene er, at du får utrolig meget for pengene, rækkevidden er den bedste på markedet, og så er den en fornøjelse at køre.

Den populære Tesla Model 3 har i 2021 fået et mindre facelift, men man skal dog være lidt af en Tesla-nørd for at kunne se synlige forskelle fra sidste model.

Udvendigt er stort set alt krom skiftet ud med sortmalede lister og små detaljer. Indvendigt er der ikke rigtig sket meget synligt. Der er bla. kommet en indbygget trådløs opladning af op til to smartphones. Derudover er der kommet en elektrisk betjent bagklap, som har været meget efterspurgt, og dertil er der blevet tilføjet en elektrisk varmepumpe, så der bliver sparet lidt på strømforbruget i de kolde måneder.

Alt i alt er der sket meget fremgang fra modellen tilbage i 2019 til i dag, som efter vores mening er absolut den bedste elbil, du kan få til prisen. 

I skrivende stund er priserne på en ny Tesla Model 3 i Danmark følgende:

Standard Range Plus 424.990 kr.
Long Range 479.990 kr.
Performance 519.990 kr.

Priserne er fra 28. april 2022.

Carmann kan desuden også hjælpe med at finansiere din drømmebil.

Der er stor efterspørgsel på den hypede elbil i Danmark, og der er heldigvis også rigtig mange brugte Tesla’er til salg her i Danmark. Men hvis man ønsker at spare en del penge, så skal man overveje at importere en Tesla Model 3 fra Tyskland. Udbuddet

er stort, momsen er lavere, og de tyskere, der har været firstmovere på en Tesla Model 3 har fået tilskud til købet af staten.

Ønsker du at importere en Tesla model 3 fra Tyskland, så kan en af vores senior værdifastsættere hjælpe dig med at importere en Model 3.

Herunder har vi udarbejdet en liste med 10 grunde til, hvorfor vi mener, at din næste bil skal være en Tesla Model 3.

Bestil en uforpligtende forhåndsvurdering og få svar indenfor 24 timer

1. Sikkerhed ​

Det er ingen hemmelighed, at Tesla designer og producerer deres biler, hvor sikkerheden er højeste prioritet. Softwaren udvikles også løbende for at minimere risikoen for ulykker og sammenstød. Sidst men ikke mindst så ved vi alle, at der i bunden af bilen er placeret en masse batterier, som gør, at den er godt beskyttet mod at vælte.

Det ses også tydeligt i de sikkerhedstests foretaget af bla. NHTSA, Euro NCAP og australske ANCAP, hvor de alle har givet Model 3’en 5 stjerner overall. Testene har typisk været baseret på kollisionstest på hver side af bilen og forfra.

2. Autopilot

På sigt er det Teslas plan, at alle deres biler er 100% selvkørende, og at du blot skal taste adressen. Men der er lang vej til, at det kan lade sig gøre – både lovgivningsmæssigt og teknologimæssigt, hvor Tesla mangler lidt endnu. Dog er Tesla godt i gang med at suge al den data, de kan få, fra den virkelig verden gennem deres biler, som de bruger til at forbedre autopilotfunktionerne.

I dag er Teslas autopilot stadigvæk overlegen ift. de fleste af de store spillere på markedet, når det kommer til deres adaptive fartpilot, automatiske vognbaneskift, autoparkering mm. Som den eneste bilproducent leverer de alle deres nye biler med hardware, der kan håndtere at være fuldt selvkørende.

3. Supercharger-netværk

Tesla supercharger

Teslas Supercharger-netværk er i dag eksisterende næsten over alt på kloden, specielt i Nordamerika, Europa og det østlige Asien, og man kan tydeligt se, at der er blevet investeret for rigtig mange milliarder dollars gennem de sidste mange år.

I dag kan du tage turen fra Aarhus og hele vejen ned til Malaga i din Model 3 ved at benytte Teslas lade-netværk. Det er der ingen af de andre konkurrenter, der kan endnu!

I en pressemeddelelse meddelte Tesla, at deres plan for 2022 og 2023 i Danmark er, at de vil tredoble deres lade-netværk. Planerne går på, at de vil bygge nye stationer samt udvide de allerede eksisterende lynlade-stationer.

Planen er også, at seks af de nye lade-stationer i Danmark vil være deres V3 superchargers – deres nye generation af superchargers hvor du kan lade ca. 280 km på blot 15 minutter.  Fremover vil de også kun bygge V3 superchargers i Danmark og resten af Europa.

Alle Tesla Model 3 modellerne er klar til V3-stationerne.

4. Selvkørende teknologi

Teslas Model 3 er ikke 100% selvkørende endnu, men der går nok ikke lang tid, før det kan være en realitet. For selvom bilen ikke 100% selvkørende, så kan dens selvkørende funktioner rigtig mange ting allerede i dag.

I september 2021 sendte de deres Full Self-Driving Beta version software afsted til en række Tesla-ejere, som skulle teste den selvkørende funktion. Formålet har højst sandsynligt været, at de kunne samle brugbare data. De data, der løbende er kommet ind til Tesla, har de arbejdet på og brugt til at udgive nye opdateringer til disse betabrugere, hvor de tydeligt har kunne mærke, at bl.a. kørsel i centrum er blevet mere glidende, kørselsoplevelsen er blevet forbedret, og generelt kører bilen mere blødt ind og ud af f.eks. rundkørsler.

Der er stadigvæk lang vej, men Tesla er pionererne, og vi er ret sikre på, at de bliver de første på markedet med selvkørende biler.

5. High Tech

Tesla er generelt af mange anmelder beskrevet som ”teknologi på 4 hjul”, og vi er meget enige.

Tesla Model 3 er med sin touchskærm noget af det mest avanceret køretøj, du finder på markedet. Du styrer alt på bilen fra touchskærmen, som de har pakket med en masse features som f.eks.:

Autopilot
Tesla Model 3 er ligesom de andre modeller udstyret med et avanceret autopilotførerassistentsystem med 8 udvendige kameraer og 12 ultralydssensorer. Nogle af funktionaliteterne er automatisk vognbaneskift, adaptiv fartpilot, Summon og Smart Summon.

Web browser
Med Teslas premium connectivity kan du få adgang til forskellige hjemmesider, mens bilen holder parkeret (f.eks. når du oplader), bl.a Hulu, Spotify og Netflix.

Sentry mode
Sentry-tilstanden giver dig mulighed for at holde et vågent øje med bilen fra hvor som helst i verden. Lad os sige, at nogen rammer din bil med en indkøbskurv, så vil din Tesla begynde at optage fra de 8 eksterne kameraer og give dig besked via Tesla-appen om, at bilen er blevet ramt af noget. Så skal du ikke bekymre dig om, hvor ridserne kommer fra.

Luftaffjedring
Tesla model 3 er udstyret med et smart, automatisk hæveluftaffjedringssystem, der ændres baseret på bilens GPS-koordinater. Du har også mulighed for at ændre affjedringens fasthed manuelt via touchskærmen i kontrolpanelet. Funktionen kan virkelig være nyttig, hvis du f.eks. rejser til bjergrige områder, hvor der kan være store ændringer på vejene.

”Nøglen”

Vil du ikke rende rundt med en bil-lignende Tesla nøgle? Så får du ved køb af Tesla Model 3 to stk. kort, som du bruger til at lukke og åbne dørene med samt til at ”tænde” bilen. Hvis du ikke orker at have kortet på dig, kan du da selvfølgelig også bare bruge telefonen.

Kortet er holdbart, vandafvisende, kræver ingen batterier, og så er de billige at købe, hvis nu begge kort forsvinder. Du kan købe to stk. til 270 kr., hvor en normal nøgle kan koste op mod 1.499kr at udskifte og kode om.

Dog mode
Med familiens hund i tankerne introducerede Tesla ”hundetilstand”. Når funktionen aktiveres, vil bilen holde en temperatur, der er behagelig nok til, at hunden kan være i bilen.

På touchskærmen vil der også være en tekst, der fortæller nysgerrige forbigående, at din bil har den rette temperatur for hunden, og at du vil være tilbage hurtigst muligt.

Tesla-appen
Efter vores mening, så er en af de mest interessante ting ved Tesla deres app, som giver ejeren mulighed for at styre din bil fra stort set hvor som helst i verden. Appen sender opdateringer i realtid, hvis noget skulle aktivere ’Sentry mode’. Du kan også tjekke status på din bil, mens den oplades, styre aircondition og varme samt både låse og låse din bil op.

Appen bruges også til at bestille tid til evt. service eller andre besøg, og så kan du selvfølgelig også bruge appen til at opgradere bilen til f.eks. Enhanced Autopilot eller fuldt selvkørende.

Listen på High Tech features kan virke uendelig, når det kommer til, hvad Tesla har at tilbyde. Ovenstående er blot nogle få features, som vi synes er anderledes og fantastiske.

6. Overlegen batteriteknologi

Du kan købe en hvilken som helst anden elbil til under 500.000 danske kroner, men den slår ikke Tesla Model 3, når det kommer til rækkevidden. Tesla-batterierne er bare overlegne ift. de andre på markedet. 

Du kan roligt køre lange ture uden at skulle bekymre dig for meget om, om der nu er nok strøm til turen hjem igen. Teslas Model 3 LR fra 2022 har en rækkevidde på hele 602 km (WLTP), men du kører selvfølgelig næppe så langt på én opladning.

7. Infotainment-system

Tesla model 3 Infotainment system

Denne spalte kunne blive rigtig lang, hvis det skulle være. Men vi vil gøre det så kort som muligt.

Alle Teslas Model 3’er kommer med en 15-tommer widescreen touchskærm monteret på instrumentbrættet, hvorigennem stort set alt styres som skrevet tidligere.

Hvis man ser bort fra Model S og Model X, så er Tesla Model 3s infotainment-system verdens bedste.

Du vil blive meget imponeret over detaljerne og opløsningen på den 15,4 tommer LG IPS-skærm i opløsningen 1920×1200, som sidder i bilen. Displayet er fantastisk til navigation med live trafikdata, satellitbilleder og har en fremragende søgefunktion.

Første gang du sidder i din Tesla, vil du bruge uendeligt tid på at gå hele menu-systemet igennem. Du vil opdage nye funktioner og tricks og gentagne gange tage dig selv i at være mundlam over, hvad sådan en Tesla kan!

8. Kameraer

Tesla Model 3 har indbygget otte kraftfulde kameraer, der giver en 360 graders synlighed omkring bilen på op til 250 meter.

Tre af kameraerne er placeret ved forruden over bakspejlet, 2 på hver side af bilen, og et kamera er monteret lige over nummerpladen bag bilen.

Kameraerne bruges bla. til livekamera, Sentry mode og som bakkamera.

9. Næsten ingen vedligeholdelse

Når det kommer til vedligeholdelse og service af Tesla Model 3, så er det en helt anden verden end hvad, vi har været vant til fra ”ICE”-bilerne.

Tesla anbefaler, at man renser og smører alle bremsekalibre en gang om året, men ellers anbefaler de ikke, at man kører bilen til serviceeftersyn en gange årligt

Grunden til dette er, at det ikke er de samme ting, der serviceres, på en Tesla Model 3, som på en traditionel bil. Dog anbefaler de, at du får skiftet dit luftfilter i kabinen hvert andet år, og at klimaanlægget får et eftersyn hvert 6. år.

Køber du en Tesla Model 3, så anbefaler vi, at du renser dine bremser 2 gange årligt grundet den begrænsede brug af bremserne. Grunden til dette er, at når du slipper speederen, så begynder bilens bremsesystem at regenerere strøm og returnerer strømmen til batteriet, og dette reducerer derved slid på bremserne.

10. Værdi for pengene

Når det kommer til økonomi og Tesla Model 3, så sparer du rigtig mange penge ift. hvis du købte en benzin- eller dieselbil i samme størrelse. Her taler vi om det udstyr og features, du får med til bilen. Det kan mange af de andre konkurrenter ikke tilbyde.

Der, hvor du helt klart sparer mange penge, er på vedligeholdelse af bilen. Men der er også penge at spare, når det kommer til brændstofforbrug. Med et abonnement hos E.ON eller Clever kan du fra 699 kr. om måneden få ubegrænset strøm.

Er du fast besluttet på, at din næste bil skal være en Tesla Model 3, og vil du spare så meget som muligt ved et køb? Vi kan være behjælpelige med import af din kommende elbil fra Tyskland, hvor udbuddet er rigtig stort og priserne meget lavere end her i Danmark.

Læs flere nyheder